Log ind

Log ind

Stor maskinhandlerforretning skal sælge Giant minilæssere

Brdr. Holst Sørensen A/S, importøren af Giant minilæssere i Danmark, kan løfte sløret for en anerkendt maskinhandler, som nu tilføjes på listen af forhandlere af den populære minilæsser.

Karl Mertz A/S skal sælge de gule minilæssere der er kendt for høj løftekraft og lav egenvægt. Maskniner afsættes til landbrugs- og industrisegmentet.    

Karl Mertz A/S med hovedsæde i Sakskøbing driver 4 filialer og er geografisk placeret i et område, som giver Giant forhandlernettet endnu et løft mod importørens ambitionen om at “være lokale og tæt på kunderne” i hele landet.

Den nye forhandler beskæftiger 50 mand i de 4 afdelinger indenfor både salg, service og administration. Serviceflåden med 15 biler der kører i området sikrer i forvejen en god backup for de nuværende kunder og det kommer nu Giant kunder til gode.

Julius Bjerg til venstre fra Brdr  Holst Sørensen giver håndslag på samarbejdet omkring Giant minilæssere med Anders Hansen fra Karl Mertz

Giant matchede kvalitetskrav

“Vi har igennem en længere periode søgt efter en stærk og handy minilæsser, som vi kunne tilbyde vores kunder. Vi har hele tiden ledt efter et mærke, som kvalitetsmæssigt kan matche vores øvrige maskiner, vi har i huset. Vi har ledt efter et mærke med styrke, høj vestlig kvalitet og er derfor meget glade for vi nu kan tilføje Giant i vores program. Vi har godt fat i både entreprenør- og landbrugsbranchen med vores nuværende maskinprogram og Giant er et attraktivt supplement til begge disse brancher. Vi forventer os meget af det indgåede samarbejde og glæder os til at vise kunder og interesserede det seneste skud på stammen” Udtaler Anders Hansen, administrerende direktør, Karl Mertz A/S.  

Brikkerne er faldet på plads

”Vi er glade for at tingene er faldet på plads og kan oplyse at Karl Mertz A/S tilføjes vores Giant forhandlernet i Danmark. Vi stræber efter at være så tæt på vores kunder som muligt, med både service og salg. Vi ser frem til det kommende samarbejde” udtaler Willi Jønsson fra Brdr. Holst Sørensen A/S