Log ind

Log ind

Pressemeddelelse – Ejerkreds hos Brdr. Holst Sørensen A/S udvides

En udvidelse af ejerkredsen hos Brdr. Holst Sørensen A/S er en realitet med virkning fra årsskiftet. Servicechef Willi Jønsson og værkfører Lars Andersen indtræder i ejerkredsen sammen med de 4 nuværende ejere.

Willi Jønsson og Lars Andersen.

De nuværende ejere er Lars Hedebo (Administrerende direktør), Søren Nielsen (importchef), Lars Holst Sørensen (lagerchef) og Søren Holst Sørensen (maskinhandler):

Lars Holst Sørensen, Søren Holst Sørensen, Lars Hedebo og Søren Nielsen.

Udvidelsen af ejerkredsen sker i forbindelse med et glidende generationsskifte og ses, som et vigtigt skridt for, at styrke og fremtidssikre virksomheden. 

Willi Jønsson har været i virksomheden i 25 år og har indgående kendskab til teknik, drift, service og leverandørforhold. Willi fortsætter med disse fokusområder fremadrettet.

Lars Andersen har været værkfører siden 2006 og har bred kundekontakt. Lars har stor erfaring inden for landbrugs- og entreprenørmaskiner.

Brdr. Holst Sørensen A/S har over 50 års erfaring i maskinhandlerbranchen og beskæftiger 50 medarbejdere fra domicilet i Obbekær. Med over 50 forhandlere i Danmark og Sverige tilbydes et landsdækkende salgs- og servicenet.