Log ind

Log ind

Ny lokation til Maskincenter Sjællands Holbæk-afdeling

Maskincenter Sjælland flytter ind i nybyggede og topmoderne faciliteter på Hjulmagervej i Holbæk. Den nye lokation er placeret blot 5 minutters kørsel fra den gamle adresse på Frejasvej.

Næstved, 23. oktober 2015 – Kunder hos Maskincenter Sjællands afdeling i Holbæk kan inden for de
næste par uger se frem til at blive modtaget og serviceret i topmoderne faciliteter. Sjællands nordligste John
Deere-forhandler flytter nemlig ind i helt nye lokaler på Hjulmagervej i Holbæk.

Indehaver Hans Erik Karlshøj fortæller, at de nye bygninger er i fuld gang med at blive indrettet til åbningen
i uge 44. Fra mandag den 26. oktober vil al ekspedition af reservedele, service samt salgsarbejde således
foregå på adressen: Hjulmagervej 9, 4300 Holbæk.

Den nye lokation er placeret blot 5 minutters kørsel fra den gamle adresse på Frejasvej og vil ligeledes rumme
både serviceværksted, reservedelsafdeling samt salgskontor.

– Vi glæder os til at flytte ind i den nye bygning, som vi selv har været med til at forme og indrette, så den
lever op til alle krav om en moderne John Deere-forhandler, lyder det fra indehaver af Maskincenter Sjælland,
Hans Erik Karlshøj.

– Samtidig er det en fornøjelse at kunne blive i lokalområdet til gavn for vores loyale kunder gennem mange
år. Holbæk er et geografisk optimalt sted for Maskincenter Sjælland, når det gælder Midt- og Vestsjælland
samt Kalundborg-egnen, og vi er derfor enormt glade for at kunne blive i området.

Hans Erik Karlshøj oplyser samtidig, at der lørdag den 24. oktober afholdes stort udsalg af reservedele, værktøj og andre restvarer fra lager og butik på den gamle lokation på Freajsvej 2 i Holbæk. Alle er velkomne til at kigge forbi og gøre en ekstra god handel.


For mere information, kontakt Hans Erik Karlshøj, tlf. +4521423282