Log ind

Log ind

Hvor mange kg tørstof gav 3. slæt? Schuitemaker kan svaret

Hvis man har brug for overblik over grovfoderhøsten, mens den sker – så er Schuitemaker Rapide med NIR-sensor og vejeceller løsningen. Gæsterne på Agritechnica kan se nyheden, hvor Schuitemaker har kombineret vejeceller og NIR-sensorernes infrarøde måleteknologi på Rapide-ensilagevogne, så de kan ”tale sammen” og give landmænd og maskinstationer et omgående svar på spørgsmålet – ”hvad var tørstofudbyttet”?

Svaret kan aflæses fra traktoren eller sendes op i skyen, som det hedder på moderne dansk, og hentes ned igen hos landmanden, maskinstationen, fodringskonsulenten eller hvem der nu ellers har brug for de forskellige data. Systemet hedder til Field Track & Trace. Chaufføren behøver ikke andet end at holde stille nogle få sekunder, så vægten kan aflæses korrekt, for NIR-sensorerne har deres del af data klar hele tiden. De aflæses nemlig lige bag rotorerne hele tiden. Placeringen her skyldes ganske enkelt, at man ved at måle her får det bedst mulige gennemsnit.

Schuitemaker Rapide 6600 30 5 er designet til at minimere kørselsskaderne i marken.

Store forventninger til danske kunder
Det er ikke kun vognen, der står klar i Hannover. Det samme gør Svenne (Svend Aage Jensen) fra Brørup Traktor og maskincenter, der repræsenterer Schuitemaker i Danmark. Han er særdeles interesseret i at følge kundernes reaktion, for at kunne beslutte sig for, om han skal købe en fuldt udrustet vogn hjem allerede nu, så han kan vise den til sine mange kunder inden græssæson 2016 slås i gang. ”Jeg er helt sikker på, at Schuitemaker har gjort rigtig i at lytte til kundernes krav om bedre og bedre dokumentation”, siger han. ”Mælkeproducenten har behov for at kende sin grovfodersituation ned i detaljen, og mange maskinstationer ønsker at dokumentere deres indsats eller ligefrem afregne deres pasningsaftaler efter, hvor meget foder/kg tørstof de leverer pr. mark og/eller ha.” Han tror også, at de detaljerede oplysninger vil få stor værdi for gødningsplanerne og på flere andre områder, for landbrugets krav om effektivitet, udnyttelse af ressourcerne og dokumentation er nærmest helt ”uhyggelig” ifølge den sydjyske maskinhandler.

NIR udrustningen syner ikke af meget på Schuitemakers vogne.

Også ny, stor vogn på programmet
Schuitemaker har også en anden stor nyhed med på Agritechnica – og STOR det er den, for med en kapacitet på hele 39 m3 DIN fylder den godt i landskabet. Dens hjulmontering går helt op til 162 cm og er dermed med til at beskytte afgrøderne/jorden mod store strukturskader, selvom føret skulle blive  vanskeligt undervejs på marken. Den store vogn hedder Rapide 6600-30,5 og leveres som standard med blandt andet hydraulisk affjedret aksel og elektrisk/hydraulisk styring. Den nye vogn er forberedt for automatisk regulering af lufttryk i dækkene, men det er ikke standard.

Schuitemaker udstiller i Hal 27 stand A22.

Svenne træffes på standen mandag - fredag.

Yderligere oplysninger:          
Svend Aage Jensen, Brørup Traktor og Maskincenter
E-mail: Svenne@btmc.dk
Tlf. 4044 3024