Log ind

Log ind

Tre vestjyske maskinforretninger fusionerer

A/S Jens Andersens Maskinforretning, Vibo Maskiner A/S og Bjørslev & Mortensen A/S fusionerer fra 1. oktober

- Vi vil give vores kunder den bedst tænkelige service på maskiner, der til stadighed bliver mere komplicerede.

- For at yde en professionel service er det nødvendigt at have veluddannede medarbejdere, værktøj, computere og måleudstyr med videre samt et passende volumen i salget.

 
- Derfor har vi valgt at fusionere vores forretninger, fortæller Jens-Aage Jensen, Bjarne Thing og Rasmus Thing.

- MVJ Maskiner A/S en en fusion af de tidligere selskaber A/S Jens Andersen Maskinforr., Vibo Maskiner A/S, Bjørslev og Mortensen A/S og A/S Vestre Nebel Maskinforretning. De er ejerkredsen bag en ny stor New Holland og MI forhandling i Vestjylland.

Stadig tæt på kunderne

Ved at gå sammen bliver der dannet en slagkraftig organisation, der stadig har kort vej til kunderne med sine fire afdelinger i henholdsvis Ulfborg, Bording, Ådum og Vester Nebel.

Hertil kommer underforhandlere i Agerbæk, Hoven og Bramming.

- Afdelingen i Videbæk vil i løbet af nogle måneder blive lukket ned, fortæller de tre ejere.

Den nye maskinforretning vil få et meget bredt maskinprogram.

- Vi får full line forhandling af alle New Holland maskiner til såvel landbrug som entreprenører samt have-/parksektoren, forklarer de tre maskinhandlere.

Hertil kommer et omfattende program af maskiner og butiksvarer fra Maskinhandler Indkøbsringen (MI).

- Vi fortsætter også med vores kartoffel- og vandingsmaskiner, fastslår Jens-Aage Jensen.

For kunderne betyder fusionen således, at der bliver endnu mere fokus på at give dem en kompetent og rettidig betjening fra medarbejdere, der har et solidt kendskab til de maskiner, de arbejder med.