Log ind

Log ind

Find sammen om en udstilling

Dansk Maskinhandlerforening ønsker en samlet indendørs udstilling i Danmark

Efter New Holland har valgt at udstille på Agromek frem for LIB-Messen, er der grund til at overveje, hvordan udstillingsaktiviteterne kan samles til fordel for landmænd og maskinhandlere.

- Allerede tilbage i 1995 var vi på banen og pegede på det uhensigtsmæssige i, at traktorerne ikke kom med på Agromek 1996, forklarer Søren Holst Sørensen fra Brdr. Holst Sørensen og næstformand i Dansk Maskinhandlerforening.
Siden blev det en realitet, at parterne ikke kunne finde fodslag, og det førte til, at der blev to betydende indendørs udstillinger i Danmark hvert andet år.

Den type udstilling som Dansk Maskinhandlerforening har ønsket sig i mange år, er en udstilling af maskiner, traktorer og redskaber til den professionelle kunde hvert anden år i november måned i Herning.
- Dansk Maskinhandlerforening har hele tiden haft den holdning, at én udstilling er nok og den skal tilpasses modsat år, som der afholdes Agritechnica udstilling i Hannover i Tyskland.
- Det har vi gentagne gange påpeget overfor parterne, fastslår næstformanden.
Hidtil har der ikke været resultat af sonderingerne parterne imellem.
- og netop nu i en tid, hvor både maskinhandleren, importørerne og vore kunder må barbere sine budgetter, for at få tingene til at hænge sammen vil det rent økonomiske også være på sin plads at spare på udstillingerne, siger Søren Holst Sørensen.

 

 

Yderligere oplysninger hos Næstformanden i Dansk Maskinhandlerforening Søren Holst Sørensen, telefon 4037 9800