Log ind

Log ind

DM tilbyder kursus i salg og konflikt for eftermarkedspersonalet

Dansk Maskinhandlerforening tilbyder kursus i salg og konflikt for eftermarkedspersonalet

Hvordan kan man som virksomhed skille sig ud og måske gøre en forskel?

Er det alene sælgerne i virksomhederne der skal have salgskontakten?
Eller kan montøren, lærlingen, kontorpersonalet også være en del af en salgsorganisation, og dermed være med til at sælge varerne i virksomheden?

Hvordan undgår man, at der sker fejl og dermed konflikter med kolleger eller kunder?
Hvis der alligevel skulle opstå en konflikt, hvordan tackler man denne på den bedst mulige måde?

Dette er nogle af emnerne på de 2 dages kurser, der kaldes "Salgsteknik/god kundeservice og konfliktløsning for mekanikere, montører og reservedels-/butikspersonale".

Kurserne afholdes af Dansk Maskinhandlerforening i samarbejde med Erhvervsskolen i Aars og er bestemt for medlemmer af Dansk Maskinhandlerforening.

I marts måned 2011, blev der afholdt et af disse kurser i Helms og Mertz's lokaler ved Sorø, hvor 23 kursister fra forskellige medlemsvirksomheder, fik viden og værktøjer med hjem til at kunne kommunikere, afdække behov og eventuelle forventninger, samt bedre at kunne medvirke til løsning af en eventuel konflikt.

Foto 1: Uden mad og drikke fungerer helten ikke... Så rundstykker skulle der til og morgenmaden er jo som bekendt dagens vigtigste måltid... Der blev arbejdet intenst i grupperne med opgaven, der bestod i at finde veje til at optimere salget i virksomheden og ikke mindst lære af hinandens erfaringer.

Foto 2: Grupperne trak på hinandens erfaringer og lyttede til hinandens oplevelser gennem tiden for at opnå større forståelse og bedre mulighed for at løse konflikter, der måtte opstå på arbejdspladsen af forskellig art.

For yderligere oplysninger kan Per Hedetoft kontaktes på tlf. 3917 8951 eller på mail: per@danskmaskinhandel.dk