Log ind

Log ind

DM Jubilæumslegat til nyudlærte

Brian Lauritsen, S.P. Maskiner A/S, 3. februar 2011

Stor hæder til medarbejder hos S.P. Maskiner A/S

Brian Lauritsen fik DM-jubilæumslegat for sin faglige dygtighed, ansvarlighed og evne til at samarbejde med kunder og kollegaer

Hos S.P. Maskiner A/S var medarbejderne samlet torsdag den 3. februar til morgenkaffe og rundstykker i kantinen.

- Vi skal i dag overrække et jubilæumslegat fra Dansk Maskinhandlerforening, det uddeler vi til særligt dygtige lærlinge og nyudlærte medarbejdere og modtager er Brian Lauritsen.

- Du har under hele din uddannelse udvist stor faglig dygtighed og engagement omkring dit arbejde, begrundede Henning Mølkjær, bestyrelsesmedlem Dansk Maskinhandler-forening, hæderen.

- Derudover besidder du gode sociale kompetencer som bl.a. imødekommenhed, det betyder at du nyder stor respekt fra kunder og dine kollegaer.

Brian Lauritsen var meget glad og beæret over hæderen. Brian Lauritsen er efter endt uddannelse fortsat hos S.P. Maskiner A/S som montør med mejetærskere som speciale. 

Brian Lauritsen med hædersbevis og check flankeret af fra venstre Henning Mølkjær, bestyrelsesmedlem Dansk Maskinhandlerforening, værkfører Lindy Botrup, Brian Lauritsen og S.P. Madsen.


Kim Madsen, Ole Jakobsen Maskinforretning A/S, 1. februar 2011

Stor hæder til medarbejder hos Ole Jakobsen Maskinforretning A/S

Kim Madsen fik DM-jubilæumslegat for sin faglige dygtighed, ansvarlighed og evne til at samarbejde med kunder og kollegaer

Tirsdag den 1. februar var der hos Ole Jakobsen Maskinforretning kaldt til samling af medarbejderne i frokoststuen.

- Vi skal i dag overrække et jubilæumslegat fra Dansk Maskinhandlerforening, det uddeler vi til særligt dygtige lærlinge og nyudlærte medarbejdere og modtager er Kim Madsen.

- Du har under hele din uddannelse udvist stor faglig dygtighed, gå på mod og engagement omkring dit arbejde, begrundede Henning Mølkjær bestyrelsesmedlem Dansk Maskinhandlerforening, hæderen.

- Derudover besidder du gode sociale kompetencer som bl.a. omgængelighed, det betyder at du nyder stor respekt fra kunder og dine kollegaer.

Kim Madsens overraskelse var stor, da Henning Mølkjær overrakte hædersbevis og legat, Kim var taknemlig for hæderen.

Kim Madsen er fortsat som svend hos Ole Jakobsen Maskinforretning efter endt uddannelse.

Kim Madsen med hædersbevis og check flankeret af Grete Jakobsen og Niels Christian Johannesen



Frederik Enevoldsen, Vejrup Maskinforretning A/S, 26. januar 2011

Stor hæder til medarbejder hos Vejrup Maskincenter A/S

Frederik Enevoldsen fik DM-jubilæumslegat for sin faglige dygtighed og engagement

Fredag den 26. januar var medarbejderne indkaldt til en lille komsammen hos Vejrup Maskincenter A/S.

- Vi skal i dag overrække et jubilæumslegat fra Dansk Maskinhandlerforening, det uddeler vi til særligt dygtige elever og nyudlærte medarbejdere og modtageren er Frederik Enevoldsen.

- Du har under hele din uddannelse udvist stor faglig dygtighed og engagement omkring dit arbejde, begrundede Søren Holst Sørensen, næstformand ved Dansk Maskinhandlerforening, hæderen.

- Derudover har du aktivt deltaget i arbejdet omkring udvikling af efteruddannelser i Dansk Maskinhandlerforening og endvidere været med til at markedsføre grunduddannelsen via kampagnematerialet "Til dig, der er bidt af handel og hestekræfter".

- Jeg er selvfølgelig glad og stolt og ser ikke kun legatet som et skulderklap til mig selv, men også til min arbejdsplads, hvor der er en atmosfære, som man trives i, sagde Frederik Enevoldsen.

Efter endt uddannelse er Frederik Enevoldsen fortsat hos Vejrup Maskincenter, hvor han udover sit job som lager- og butiksassistent, har fået ansvar for en del af firmaets marketing.

  

Steffen Andersen, Salling Traktorservice A/S, 18. januar 2011

Stor hæder til medarbejder hos Salling Traktorservice A/S

Steffen Andersen fik DM-jubilæumslegat for sin faglige dygtighed, ansvarlighed og evne til at samarbejde med kunder og kollegaer

Hos Salling Traktorservice A/S var der kaldt til samling af medarbejderne i kantinen.

- Vi skal i dag overrække et jubilæumslegat fra Dansk Maskinhandlerforening, det uddeler vi til særligt dygtige lærlinge og nyudlærte medarbejdere og modtager er Steffen Andersen.

- Du har under hele din uddannelse udvist stor faglig dygtighed og engagement omkring dit arbejde, begrundede Jens-Aage Jensen, formand for Dansk Maskinhandlerforening, hæderen.

- Derudover betyder det, at du med din smilende personlighed og hjælpsomme facon, nyder stor respekt fra kunder og dine kollegaer.

- Jeg er meget overrasket og glad for at have fået den hæder sagde Steffen Andersen
Steffen Andersen blev udlært som landbrugsmaskinmekanikker 1. oktober 2010, og han er fortsat som montør hos Salling Traktorservice A/S.

Foto:
Steffen Andersen i midten, flankeret af Peter Nielsen og værkfører Flemming Jensen modtager check og hædersbevis fra Jens-Aage Jensen tv, formand for Dansk Maskinhandlerforening 

Søren Sandager Christensen, Hjallerup Maskinforretning A/S, den 17. december 2010 

Stor hæder til medarbejder hos Hjallerup Maskinforretning A/S

Søren Sandager Christensen fik DM jubilæumslegat for sin faglige dygtighed og evne til at samarbejde med kunder og kollegaer

Hos Hjallerup Maskinforretning A/S var der kaldt til samling af medarbejderne i kantinen.  fredag den 17. december 2010.

- Vi skal i dag overrække et jubilæumslegat fra Dansk Maskinhandlerforening, det uddeler vi til særligt dygtige lærlinge og nyudlærte medarbejdere og modtager er Søren Sandager Christensen.

- Du har under hele din uddannelse udvist stor faglig dygtighed og engagement omkring dit arbejde, begrundede Karsten Nielsen, bestyrelsesmedlem Dansk Maskinhandlerforening.

- Derudover besidder du gode sociale kompetencer, som betyder at du nyder stor respekt fra kunder og dine kollegaer.

Søren var taknemlig og glad for anerkendelsen og udtrykte "det er også en god julegave."

Eftermarkedschef Orla Vest Jensen, ønskede på virksomhedens vegne også et stort tillykke til Søren med hæderen. Virksomheden er stolte af at have en medarbejder, som udvalget har vurderet at have de rette egenskaber såvel fagligt som socialt. Det er dejligt at have elever og medarbejdere der i dagligdagen har en faglig selvstændighed, positiv udstråling som medvirker til et godt og professionelt arbejdsklima i virksomheden.

Søren er efterfølgende blevet en af vores nøglearbejdere på de store MF-traktorer.


Foto:
(fra venstre) Indehaver Jørgen H. Michaelsen, Direktør Lars Petersen, Landbrugsmaskinmekaniker Søren Sandager Christensen, Eftermarkedschef Orla Vest Jensen og Karsten Nielsen, regionsbestyrelsesmedlem Dansk Maskinhandlerforening.
(Søren Sandager Christensen modtager check og hædersbevis fra Karsten Nielsen)

Jonas Brink Thomsen, Agrotek A/S, den 15. december 2010

Stor hæder til medarbejder hos Agrotek A/S

Jonas Brink Thomsen fik DM jubilæumslegat for sin faglige dygtighed, ansvarlighed og evne til at samarbejde med kunder og kollegaer

Hos Agrotek A/S var der kaldt til samling af medarbejderne i kantinen.

- Vi skal i dag overrække et jubilæumslegat fra Dansk Maskinhandlerforening, det uddeler vi til særligt dygtige lærlinge og nyudlærte medarbejdere og modtager er Jonas Brink Thomsen.

- Du har under hele din uddannelse udvist stor faglig dygtighed og engagement omkring dit arbejde, begrundede Karsten Nielsen, bestyrelsesmedlem Dansk Maskinhandlerforening, hæderen.

- Derudover besidder du evnen at se muligheder frem for begrænsningerne i dine arbejdsopgaver og det betyder at du nyder stor respekt fra kunder og dine kollegaer.

Jonas's faglige dygtighed gør, at han derfor i det daglige hvad angår arbejdsopgaver også er fleksibel. Han kan tage sig af alle opgaver på værkstedet og når der er travlhed eller ferie på have/parkværkstedet kan han også her gå ind og tage de opgaver der opstår. Hos Agrotek håber man da også at have glæde af Jonas's arbejdskraft i mange år fremover.


Foto:
Jonas Brink Thomsen flankeret af værkfører Peter Fogh modtager check og hædersbevis fra Karsten Nielsen, bestyrelsesmedlem Dansk Maskinhandlerforening

Willem Ruurd Kloppenburg, Snertinge Maskinforretning A/S, den 15. december 2010

Stor hæder til medarbejder hos Snertinge Maskinforretning A/S
Willem Ruurd Kloppenburg fik DM jubilæumslegat for sin faglige dygtighed, ansvarlighed og evne til at samarbejde med kunder og kollegaer

Hos Snertinge Maskinforretning A/S var der den 15. december kaldt til samling af medarbejderne.

Snertinge Maskinforretning A/S er beliggende på Vestsjælland, imellem Holbæk og Kalundborg. Forretningen har forhandling af Deutz Fahr, MI's program, Krone, Danfoil, samt en række af de øvrige førende leverandører til landbrug, entreprenører samt have/parksektoren.

- Vi skal i dag overrække et jubilæumslegat fra Dansk Maskinhandlerforening, det uddeler vi til særligt dygtige lærlinge og nyudlærte medarbejdere og modtager er Willem Ruurd Kloppenburg

- Du har under hele din uddannelse udvist stor faglig dygtighed og engagement omkring dit arbejde, begrundede Lars Møller Andersen, bestyrelsesmedlem Dansk Maskinhandlerforening, hæderen.

- Derudover er du meget pligtopfyldende og udadvendt, din måde at agere på betyder at du nyder stor respekt fra kunder og dine kollegaer.

- Vi har i årenes løb haft masser af lærlinge og også meget dygtige lærlinge, men Willem er lidt ud over det sædvanlige, og det er også noget ekstraordinært, der skal til for at få legatet, siger Lars Pedersen.

- Allerede tidligt i læreforløbet kunne vi sende ham ud på større opgaver, for han har hjertet med i spillet, og så kører han ikke hjem før arbejdet er færdigt.

Efter endt uddannelse er Willem Ruurd Kloppeburg indtil primo oktober fortsat i virksomheden. Senere i december går rejsen til Mozambique.

Willem Ruurd Kloppenburg, der var glad og stolt over at modtage legatet, fortæller at han muligvis rejser videre når kontrakten som maskinpasser hos mango-plantageejeren i Sydafrika om et år udløber.


Foto:
Willem Ruurd Kloppenburg flankeret af Lars Pedersen modtager check og hædersbevis fra Lars Møller Andersen, bestyrelsesmedlem Dansk Maskinhandlerforening

De få blandt mange

DM stiftede sit jubilæumslegat tilbage i 1993, hvor foreningen fejrede sit 75-års jubilæum.

- Vi vil gerne hædre de nyudlærte og dem, der er lige ved at være udlærte, når de har ydet en helt særlig indsats, forklarer Jens-Aage Jensen, formand for Dansk Maskinhandler-forening.

Hvert år uddanner de ca. 140 medlemmer af foreningen cirka 125 medarbejdere, så de kan kalde sig faglærte i et af fagene landbrugsmaskinmekaniker, engroshandel eller administration.

Den helt særlige indsats, der kan udløse en portion af DM jubilæumslegatet, skal være såvel faglig som social.

- Vi lægger vægt på evnen til at løse de faglige udfordringer på et højt niveau samtidig med, at prismodtagerne forstår at samarbejde med såvel kunder som kollegaer, forklarer formanden.

Det er maskinhandlerne, som er medlemmer af DM, der indstiller kandidater til DM jubilæumslegatet. Herefter udpeger bestyrelsen dem, de finder værdige til hæderen.

Hensigten med de årlige uddelinger fra Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumsfond er at inspirere unge mennesker, der har valgt servicefag inden for landbrugsmaskinbranchen til at yde deres bedste fagligt og menneskeligt.