DEUTZ frigiver miljøvenlig motor
Motorfabrikken DEUTZ AG lancerer nu en helt ny motor, der kan køre på 100 procent bio-diesel og tilfredsstiller miljøkravene i Tier 3B.
De nye miljøvenlige motorer er ifølge DEUTZ selv, de første serieproducerede motorer som både kan køre på 100 procent bio-diesel og samtidig tilfredsstiller emmisionskravene i Tier 3B. Motorerne har betegnelsen TCD 6,1 L6 og TCD 7,8 L6. De benytter sig af SCR-teknologien, der minimerer udledningen af de miljøskadelige NOx stoffer og DEUTZ CommonRail-systemet med hele 2000 bar indsprøjtningstryk.
Forud for frigivelses ligger omfattende tests og feltafprøvninger af motorerne i samarbejde med Union for the Promotion of Oilseeds and Protein Plants (UFOP)
.jpg)
Med frigivelsen bekræfter DEUTZ AG sin position som en af verdens absolut førende motorfabrikker. Bio-diesel har stor politisk bevågenhed i mange lande, som ser det som en af mulighederne for at frigøre sig fra den konventionelle diesel og samtidigt give naturen en hjælpende hånd. I Danmark har der indtil nu ikke været politisk vilje til at fremme anvendelsen af den type brændstof, men efterspørgslen er trods det stigende.
”Bio-diesel” er blevet en fællesbetegnelse for ret så forskellige brændstoftyper. DEUTZ pointerer derfor i sin pressemeddelelse, at bio-dieselen skal overholde standarden DIN EN 14214.
Den nye motor skal bl.a. bruges i Deutz-Fahrs helt nye traktormodel Agrotron TTV 7210. Den arbejder salgschef Thomas Birkballe, HCP hårdt på at få frem til de danske dyrskuer, så alle interesserede kan få lejlighed til at se den og ”prøvesidde” traktoren, som Deutz-Fahr forventer sig meget af.
For yderligere oplysninger kontakt Kristian Dalum, HCP Nordic - 76731105
