Log ind

Log ind

Deere & Company forlænger sit engagement i PGA TOUR frem til og med 2023

John Deere vil fortsætte som titelsponsor for professionel golf frem til og med 2023. Det er resultatet af en 7 års forlængelse, som netop er annonceret af Deere & Company, PGA TOUR og John Deere Classic. Aftalen omfatter sponsorering af John Deere Classic og at John Deere lægger navn til flere dele af TOUR'ens Official Marketing Partner Program.

"Denne sponsering betyder meget for mange af John Deeres vigtige områder," udtaler James Field, præsident for Worldwide Agriculture and Turf Division. "Aftalen hjælper os med at sælge maskiner, opbygge forbindelser med kunder og forhandlere samt at promovere John Deere-mærket over hele verden."

Desuden fremhæver Field, at hundreder af lokale foreninger har nydt fordel af de millioner af dollars i bidrag, der er kommet ind via John Deere Classic, og at turneringen har haft stor økonomisk betydning for Quad City-området, hvor den afholdes.

"Da vi første gang indgik en marketing aftale med John Deere, var PGA TOUR overbevist om, at dette ville blive et enestående samarbejde," siger Monahan. "De to organisationer har sammenfaldende værdigrundlag, og vi er meget tilfredse med den retning, samarbejdet har udviklet sig i. Vi er naturligvis begejstrede for at kunne fortælle, at dette værdifulde samarbejde fortsætter frem til og med 2023."

Siden turneringens start i 1971 er der indsamlet over $ 62 millioner til lokale og velgørende foreninger, herunder alene i 2014 over $ 6,3 millioner til 471 foreninger.

John Deere blev titelsponsor for turneringen i 1998. En af konsekvenserne af den aftale, der nu annonceres, er, at John Deere i 2022 vil fejre 25 år som titelsponsor for PGA TOUR.

"Bestyrelsen for John Deere Classic er taknemmelig for den fantastiske støtte fra Deere & Company," siger turneringschef Clair Peterson. "Vi ønsker ikke blot at levere store sportskonkurrencer men også en begivenhed, som samfundet kan være stolt af, være involveret i, nyde fordel af og støtte som tilskuer eller frivillig."

Deere lægger fortsat navn til Official Golf Course Equipment Supplier to the PGA TOUR, Official Golf Course Equipment Supplier of the TPC Network, Official Landscape Product Supplier of the PGA TOUR og Official Golf Course Equipment Leasing Company. Maskiner fra John Deere anvendes på alle de TPC-baner, TOUR'en betjener sig af.

Sponsoratet eksponerer også John Deere-navnet over for et globalt publikum. Over 125 millioner hjem i USA og en milliard hjem i hele verden vil kunne følge tv-transmissionerne fra turneringen.